Nyheder

Danske lodser advarer om mulig overvågning fra skyggeflåden

Næsten dagligt sejler gamle, mystiske skibe gennem farvandene ud for Nordjylland med værdifuld gods.

Skibsflåden bliver kaldt skyggeflåden og udover at transportere sanktionsbelagt olie rundt i hele verden, er den også i fuld gang med at udspionere kritisk infrastruktur i Danmark.

Det skriver det undersøgende medie Danwatch, som er kommet i besiddelse af en intern korrespondance fra den statslige lodsvirksomhed DanPilot, der har kontorer flere steder i Nordjylland.

I en fællesmail fra juli fremgår det, at DanPilot i stigende grad modtager indberetninger om skibe med ekstra besætningsmedlemmer, formentlig russike, som iført militæruniform opholder sig på broen og ivrigt fotograferer blandt andet bropassager.

Selvom indberetningerne er sendt videre til myndighederne, er der endnu ikke sket konkrete indgreb mod skibene.

Ifølge Danwatch, som har haft kontakt til Beredskabsstyrelsen, arbejder danske myndigheder dog sammen med internationale partnere for at imødegå truslen fra skyggeflåden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden