DBU vil have nyt fodboldcenter i Aalborg
Aalborg er valgt som én af ni byer i Danmark, hvor der skal opføres et nyt DBU fodboldcenter, som skal styrke fællesskaber, trivsel og bevægelse for børn, unge og frivillige i dansk fodbold.
Centret er en del af projektet "Hele Danmarks Klubhus".
- Jeg er enormt glad og taknemmelig for, at DBU har valgt Aalborg som nordjysk samlingssted for et nyt DBU fodboldcenter. Aalborgs fodboldhjerte vil vokse sig større og stærkere med en udvidelse på Hornevej i Aalborg Øst, hvor også AaB af 1885 hører til, siger borgmester Lasse Frimand Jensen.
Projektet er støttet med 200 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 20 millioner kroner fra DBU.
De ni udvalgte kommuner kommer til at spille en central rolle i projektet ved at stille arealer til rådighed og skal også bidrage til drift og vedligehold.
Ud over Aalborg har DBU godkendt placeringer i Holstebro, Silkeborg, Vejen, Odense, Nykøbing Falster, Høje Taastrup, København og Rønne.
De nye DBU Fodboldcentre vil bl.a. bestå af et baneanlæg, der understøtter legende fodboldmiljøer for børn, unge og frivillige, et klubhus til sociale aktiviteter, netværk og uddannelse i regionen, en Play Agent, der fungerer som vært og inspirator for legende og inkluderende fodboldmiljøer samt et aktivitetsprogram med arrangementer og events for klubber, skoler, daginstitutioner og andre målgrupper.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.