De rev hans plakater ned i Hobro - nu roser byrådskandidat unge mennesker for at tage ansvar


Opdateret kl. 11:49

Hvis man kan være en karl om natten, kan man også være en karl om dagen.

Det beviste et par unge mennesker, da de søndag formiddag tog kontakt til Torben Ringe Christensen (S), der er byrådskandidat i Mariagerfjord Kommune og kandidat til regionsrådet.

Natten til søndag var flere valgplakater blevet revet ned i Hobro - heraf flere af Torben Ringe Christensens. 

- Man kunne nærmest følge deres vej hjem fra værtshuset, fortæller han.

Det fik socialdemokraten til at lave et Facebook-opslag, hvori han opfordrede dem, der stod bag hændelse, til at kontakte ham. Kort efter tikkede der en besked ind fra nogle unge mennesker, der undskyldte og indrømmede deres handlinger og tilbød at betale for nye plakater og sætte dem op.

- Jeg tager far-hatten på og siger "det er godt I melder jer", og så gør jeg ikke mere ved det, siger Torben Ringe Christensen, som roser de unge mennesker for at tage ansvar.

- Det kunne være håndteret på mange andre mere mærkelige og trælse måder, men jeg synes, det er fint det her, siger byrådskandidaten, som påpeger, at alle har prøvet at dumme sig.

Han har ikke i sinde at lade de unge mennesker betale for nye plakater, men har planer om at finde en anden og sjovere måde, hvorpå de kan råde bod.

Torben Ringe Christensen PR-foto

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden