Det nordjyske boligmarked har overrasket

Når antallet af bolighandler i november gøres op, er der altid sket et fald i forhold til oktober. Det er et sæsonudsving, som markedet forventer. Men noget har alligevel overrasket på det nordjyske boligmarked i år. Det fortæller ejendomsmæglerkæden Estate i en pressemeddelelse.

Der blev nemlig solgt flere boliger end normalt for en november måned. I alt 828 boliger i Region Nordjylland skiftede ejer. Ser man på det seneste halve år, viser der sig også et mere aktivt boligmarked. Fra juni til november blev der solgt 5626 boliger.

"Nordjylland forbindes ofte med større sæsonudsving, men 2025 viser et mere stabilt mønster. Aktiviteten holder sig oppe, også når markedet traditionelt går ned i gear. Samlet set peger udviklingen på, at boligmarkedet i Region Nordjylland har bevæget sig ind i en mere robust fase, hvor handlerne fortsætter - også uden for højsæsonen, skriver Estate.

For hele landet har der også været ekstra mange bolighandler. Alene i november skiftede 7716 boliger ejer på landsplan.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden