Dømt ulovligt: Kurbad får ja til ny model
- Det bliver et ja herfra, den konstruktion er vi med på...
Sådan lyder det nu fra politikerne i økonomiudvalget i Thisted i forbindelse med en sag om ulovlige kommunal drift af et kur- og svømmebad i Hurup.
I 2024 slog Ankestyrelsen fast, at Thisted Kommune drev Sydthy Kur- og Svømmebad i Hurup ulovligt. Kommunen var kommet for langt ind på privat territorium med pakkeløsninger og wellnessydelser.
Men nu er der en løsning - en skrabet version, så kurbadet på 800 kvadratmeter kan fortsætte på kommunale hænder i en lovlig version, og den løsning er politikerne i økonomiudvalget varme på. Det kommer til at koste kommunen i omegnen af to mio. kr. årligt.
Efter kritikken fra Ankestyrelsen havde kommunen tre muligheder: Sælge stedet, leje det ud eller selv drive det videre.
Kommunen kan selv holde liv i stedet for omkring for de to mio. kr. om året, og da det er den billigste løsning, så nikker økonomiudvalget nu ja til den.
- Der er ingen tvivl om, at brugerne kommer til at mærke ændringer, lød det forleden til Nordjyske fra formanden for sundheds-, kultur- og fritidsudvalg i Thisted Kommune, Torben Overgaard, da hans udvalg behandlede sagen.
Nu har sagen så været omkring økonomiudvalget og skal i sidste ende i byrådet, men med afgørelsen i økonomiudvalget bliver det efter alle solemærker at dømme en formsag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.