Drone-aktivitet overvåges af flyvestationen i Aalborg

Lukningen af luftrummet over Københavns Lufthavn medførte blandt andet, at tre fly blev omdirigeret til Aalborg lufthavn natten mellem mandag og tirsdag.

Det har givet udfordringer for flytrafikken efterfølgende:

Tirsdag formiddag oplyser Martin Svendsen, salgs- og marketingdirektør i Aalborg Lufthavn, at det konkret har resulteret i tre aflysninger tidligere på dagen i Aalborg, men trafikken er ved at vende tilbage til normalen.

Når det gælder den potentielle fare for drone-aktivitet ved den nordjyske lufthavn, oplyser Martin Svendsen, at overvågningen forestås af Flyvestation Aalborg, der ligger i forbindelse med Aalborg Lufthavn. 

Episoden i Københavns Lufthavn har medført, at Den Nationale Operative Stab - også kaldet Nost - er blevet aktiveret på trin 1.

Tidligere på året blev luftrummet i øvrigt lukket i 12 minutter i Aalborg Lufthavn, da en civil drone kom for tæt på flytrafikken - og blev opdaget af overvågningen af Flyvestation Aalborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden