Droner igen observeret ved Forsvarets lokaliteter
Opdateret kl. 12:18
Der er natten til søndag set droner ved flere af Forsvarets lokaliteter.
Flere kapaciteter har været indsat, oplyser Forsvaret på sin hjemmeside.
Forsvaret ønsker ikke at oplyse, hvor dronerne er blevet observeret, og hvor mange det drejer sig om.
Hos politiet har de også fået en del henvendelser om mulige droner.
Ingen af anmeldelserne har imidlertid ført til lukning af luftrummet over danske lufthavne, skriver Rigspolitiet i et skriftligt svar til Ritzau.
- Flere af henvendelserne har dog vist sig at dreje sig om fugle, stjerner, rutefly og lignende, lyder det.
Rigspolitiet takker for borgernes hjælpsomhed og opfordrer til, at man fortsat henvender sig på telefon 114, hvis man mistænker, at man har set en ulovlig eller mistænkelig drone.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.