Dyrt at have for mange cigaretter med
Det er dyrt ikke at opgive alle de cigaretter, man har med sig, når man lægger til kaj i en dansk havn.
Toldstyrelsen har kontrolleret et skib i Skagen, og nu står to besætningsmedlemmer med store regninger. Det oplyser Toldstyrelsen i en pressemeddelelse.
I første omgang havde skibet angivet 10.000 cigaretter. Men tolderne fandt 11.600. Med andre ord manglede der angivelse af 1600 cigaretter, og det udløser ikke alene den afgift, der er på tobak, men også en bøde: I alt 14.000 kroner.
Og det blev ikke kun ved det: Et andet besætningsmedlem havde 800 cigaretter men kun angivet 200. Det udløser en ekstraregning på godt 5000 kroner.
- Den maritime kontrol af proviant og skibets last er vigtigt fokusområde for os, og vi er meget tilfredse med at se, at vores kontroller virker. Det er helt bevidst, at vi kontrollerer skibe, hvor vi har en mistanke eller efterretninger om, at der kan være ulovlige varer ombord, siger Jeppe Kjærgaard, der er kontroldirektør i Toldstyrelsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.