E45-spærring: Ny asfalt ved Ellidshøj
Vejdirektoratet er lige nu begyndt at udskifte omkring fem kilometer asfalt i nordgående retning på Nordjyske Motorvej (E45) ved Ellidshøj.
Arbejdet begyndte tidligere på ugen og ventes at være afsluttet 11. juli, selv om vind og vejr kan rykke lidt ved tidsplanen.
Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne på hverdage mellem 18 aften og 06 om morgenen.
I weekenderne bliver det lidt anderledes, da reglementet om spærretider og rejsedage er gældende.
Når vejarbejdet er i gang ledes trafikken af motorvejen ved afkørsel 30 Støvring N og via rute 180 Hobrovej og bliver ledt ind på motorvejen igen ved tilkørsel 29 Svenstrup.
I dagtimerne er der åbent for trafik i fuldt omfang i begge retninger, understreger Vejdirektoratet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.