Efter stormen Amy: Vandskader, væltede træer og løse tagsten

Stormen Amy har forladt Nordjylland, og nu begynder meldingerne om forskellige skader at komme ind hos forsikringsselskaberne.

De typiske skader er nedfaldne tagsten og tagplader samt væltede træer, og lørdag ved 15-tiden har forsikringsselskabet If indtil videre modtaget flere end 100 anmeldelser, mens Alm. Brand har assisteret omkring 20 kunder.

Hos If lyder meldingen, at Nordjylland ser ud til at være en af de hårdest ramte landsdele, og i Frederikshavn blev der da også registreret vindstød af orkanstyrke.

Blæsten blev ledsaget af kraftige byger, og selskaberne har også modtaget anmeldelser om vandskader relateret til de kraftige byger, skriver boligchef i If Helene Ibsen i en e-mail til Ritzau.

- Vi har allerede modtaget en del skadesanmeldelser på nuværende tidspunkt, men vi forventer at modtage flere anmeldelser på mandag.

På bagkant af blæsevejret er der udsendt varsel om forhøjet vandstand søndag ved den jyske vestkyst og i den vestlige del af Limfjorden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden