Efter flere indbrud i Himmerland – politiet advarer beboere i området

Mellem tirsdag klokken 14 og klokken tre natten til onsdag er der sket et indbrud på Pejtervej ved Veddum nær Hadsund.

Gerningsmanden har knust et vindue med en genstand og er derefter trådt ind i boligen, oplyser politikommissær Ann-Britt Miller fra Himmerlands Politi.

Der er ikke stjålet noget ved indbruddet, men politikommissæren advarer nu, fordi der den seneste tid har været flere lignende sager i området.

- Det er samme fremgangsmåde, hvor en rude bliver knust med en sten eller anden genstand for at skaffe sig adgang, forklarer hun.

I sidste uge modtog politiet i Himmerland seks til otte anmeldelser af lignende hændelser. Himmerland Politi dækker kommunerne i Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerland. 

Det er forskelligt, om der er blevet stjålet noget ved de enkelte indbrud, men politiet mistænker, at det kan være den samme gerningsmand.

Politiet i Himmerland opfordrer borgerne i området til at kontakte politiet, hvis de oplever noget mistænkeligt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden