Efter mange forsøg – nu får Næssundfærgen støtte
Endelig, lyder det fra Næssundfærgens Venner.
Næssundfærgen bliver nemlig 300.000 kroner rigere.
Det oplyses i en pressemeddelelse.
Foreningen har i mange år forsøgt at søge støtte, og nu får de 150.000 kroner fra Thisted Kommune i både 2026 og 2027.
- Vi er rigtig, rigtig glade. Begge mine forgængere har forgæves prøvet at overbevise lokalpolitikerne i Thisted om, at færgen også er et aktiv for Thy, som er værd at støtte, siger formanden for Næssundfærgens Venner, Jens Bech-Mogensen.
Tidligere har foreningen søgt om 500.000 kroner til møder, sejladser, en udstilling og netværk i lokalområdet.
Et beløb, som svarer til den støtte, Morsø Kommune årligt giver til deres færge.
Næssundfærgens Venner har i sommerens løb også fået tilskud fra flere fonde til at forbedre arbejdsforholdene for de knap 50 medarbejdere.
Det drejer sig om 35.000 kroner fra Nordea-fonden, 5.000 kroner fra Sol og Strand, 27.500 kroner fra Melsen-fonden, gratis transport under Kulturmødet fra Hedegaard Turist samt 25.000 kroner fra Landdistriktsfonden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.