Efter million-overskridelse i Frederikshavn: Ny redegørelse skal placere ansvaret


Opdateret kl. 18:37

For nylig sendte en budget-opfølgning chok-bølger gennem rådhuset i Frederikshavn.

Familieområdet står til en budget-overskridelse på 30 millioner kroner på driftsbudgettet de kommende år - noget af en overraskelse i lyset af, at der næsten lige er blevet indgået budgetforlig, hvor politikerne troede, at de havde styr på tallene.

Overskridelsen har medført, at partierne i budgetforliget har været samlet til møde torsdag.

Partierne bag budgetaftalen for 2026-2029 har efter en redegørelse besluttet at stå sammen om at finde en fælles løsning på den budgetoverskridelse.

Men vil gerne have placeret et ansvar:

- Budgetforligskredsen vil have en grundig gennemgang af området, opfølgningerne mv. Der vil derfor blive udarbejdet en dybdegående redegørelse inden årsskiftet, som skal afdække årsagerne og placere årsager/ansvar, for den økonomiske del, lyder det i en pressemeddelelse fra Frederikshavn Kommune.

Redegørelsen til politikerne peger på, at den interne kontrol og opfølgning ikke har været tilstrækkelig. Det er en problemstilling, som partierne ønsker at tage alvorligt og få rettet op på, lyder det.

Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Moderaterne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden