Nyheder

Efter storbrand: Her er beredskabets status onsdag morgen

Natten er gået rimelig stille og rolig i Skagen Klitplantage, der er godt styr på branden.

Sådan lyder meldingen onsdag morgen fra indsatsleder Claus Bisgaard Hermansen fra Nordjyllands Beredskab.

Den voldsomme brand brød ud mandag eftermiddag, og i går kom meldingen, at branden er under kontrol.

- Vi har delt brandområdet ind i fem felter, og i to af dem har der slet ikke været aktivitet i nat, siger han om efterslukningen, der gik i gang igen, da det blev lyst ved 4-tiden.

- Det er mest små steder, hvor ilden tager lidt fat indimellem. Vi ser ikke længere voldsomme flammer.

Claus Bisgaard Hermansen er fortrøstningfuld omkring dagens slukningsarbejde:

- Nu tror vi altså på, at branden ikke blusser op igen. Og jeg håber, at vi stort set bliver færdige i dag.

Nordjyllands Beredskab er til stede med omkring 20 mand i dag, mens Beredskabsstyrelsen har omkring det dobbelte til stede i klitplantagen.

Ingen er kommet til skade ved branden, og årsagen til den kendes endnu ikke.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden