Elbilejere får adgang til to nye ladeparker ved Nordjyske Motorvej

1. januar åbner to nye ladeparker ved E45 Nordjyske Motorvej.
1. januar åbner to nye ladeparker ved E45 Nordjyske Motorvej. Foto: Vejdirektoratet

Det skal være lige så nemt at køre på el som på benzin og diesel - også på længere ture. Sådan lyder ambitionen fra Vejdirektoratet, som er godt i gang med at etablere lynladere langs landets motorveje. Og det gælder også her i Nordjylland.

1. januar åbner to nye ladeparker ved E45 Nordjyske Motorvej. Det er på rastepladserne Himmerland Øst og Himmerland Vest (mellem Støvring og Haverslev).

- Det skal være så let som muligt at køre elbil i Danmark. Med ladeparkerne ved Himmerland får vi lukket et vigtigt hul i den nordjyske ladeinfrastruktur. Hurtig opladning på de længere ture er efterspurgt fra elbilisterne og med åbningen af endnu flere ladeparker forbedres elbilisternes lademuligheder markant der, hvor behovet er størst, siger transportminister Thomas Danielsen i en pressemeddelelse torsdag.

De to nye, nordjyske ladeparker får hver 12 pladepladser med op til 400 kW pr. stander. Der vil også være pladser til opladning for dem, der har trailer eller campingvogn med samt til varevogne. Der er overdækning med solceller, og så vil der være adgang til mad og drikke samt toiletter.

- Vi har lagt vægt på, at ladeparkerne skal være intuitive og behagelige at bruge. Man skal nemt kunne finde en ledig ladestander, få en god pause og være hurtigt tilbage på farten, siger projektleder i Vejdirektoratet Jonas Johnsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden