Nyheder

Elitehest på Mors bliver klonet

Det lyder helt absurd.

Men det er rigtigt nok.

En hest, der går rundt ved Øster Assels på Mors, kan ende med at blive far til sig selv.

Det skriver TV2 Nord på baggrund af en dokumentar fra det norske medie NRK.

Hesten er en elitehingst i dressur ved navn Donkey Boy og er ejet af den norske milliardær Kristin Gamlemshaug Andersen. Og hun har sat et projekt i gang, der mest minder om noget fra en science fiction-film.

Hun er nemlig i gang med at klone Donkey Boy ved hjælp af det amerikanske firma Viagen, skriver mediet. Her har man taget hestens DNA, dyrket cellerne og så overført det til et donoræg uden gener.

På den måde har firmaet gjort tre surrugatheste gravide i marts. Så hvis alt går, som det skal, bliver de tre kloner født i starten af 2026.

Kloning er ikke lovligt i Danmark og Norge, men det er ikke ulovligt at importere klonede dyr.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden