Elly fik ekstraregning på 27.000 efter huskøb i Himmerland

Elly Thomsen fra Hobro fik sig en træls overraskelse, da hun efter at have købt sit hus fik en ekstra regning på 27.000 kroner.

Det skriver DR.

For selv om hun troede, at der var separatkloakering på hendes ejendom - som er lovpligtigt, hvis det er muligt - var der lavet en fejl, så regnvand og kloakvand alligevel render sammen.

Og det er altså et problem, som Elly selv skal betale for at løse - ligesom andre husejere, hvor der er blevet lavet fejl.

Derfor råber hun og brancheorganisationen Danske Kloakmestre nu landets kommuner op for at sikre skarpere kontrol og bedre dokumentation, når der er udført kloakarbejde.

For ifølge Danske Kloakmestre er Elly Thomsen langt fra den eneste, der risikerer sådan en ekstra regning.

- Vi har desværre nogle i branchen, som ikke er fokuseret på kvalitet. Og så har vi kommunen som myndighed, som nogle steder prioriterer dokumentation højt og andre steder mindre højt, siger formanden for Danske Kloakmestre, Verner H. Kristiansen, til DR.

Kommunernes Landsforening vil gerne problemet til livs, men påpeger dog, at man allerede har en ordning med autorisation for kloakmestre.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden