En "snusket mand": To Dankort lænset for større beløb i Himmerland


Opdateret kl. 13:12

Det blev et dyrt bekendtskab for to ældre medborgere - en mand og en kvinde på to forskellige adresser - at de stolede på en mand, der ringede til dem mandag eftermiddag.

Det oplyser politikommissær Ann-Britt Miller fra Nordjyllands Politi i Himmerland.

Begge borgere bor i Aars, og de blev via telefonen bildt ind, at deres kort var blevet misbrugt - og at en mand herefter ville hente både kort og kode.

Herefter blev kortene hentet - og der blev bagefter hævet henholdsvis 10.0000 og 15.000 kroner.

Der foreligger følgende signalement af manden, der hentede de to kort:

45-50 år gammel, kraftig af bygning, mørkt hår samt mørke sko og mørke bukser. Manden bar en sort trøje med lynlås.

Han bliver desuden beskrevet som "snusket" - og han kørte derfra i en sort stationcar.

Som borger eller pårørende kan du læse mere HER, hvis du vil have gode råd til, hvordan du undgår at blive svindlet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden