Mareridt i Thisted: Kunne ikke komme ind til baby i kold bil
Opdateret kl. 18:37
Torsdag ved middagstid var en baby i en kold bil på p-pladsen ved sygehuset i Thisted omdrejningspunktet for en udrykning.
Via 112 var Nordjyllands Beredskab blevet alarmeret, da en mor ikke kunne komme ind i sin bil, hvor den 11 måneder gamle baby sad.
Indsatsleder Kristian Dahl fortæller til Nordjyske, at der ganske vist var tilkaldt hjælp fra auto-bjærgning.
- Men der var måske allerede gået omkring en halv time. Og jeg ville ikke vente en time yderligere. Jeg kunne se gennem bilens tonede ruder, at babyen havde grædt, siger Kristian Dahl.
Han greb derfor sin kørner, og bankede med værktøjet i det ene hjørne af en af bilens ruder.
Dermed krakelerede vinduet - og indsatslederen kunne få en hånd ind og presse glasset ud mod sig selv. Og så kunne babyen, der også var syg, komme ud.
- Moren var lidt panisk, og hun var da pænt glad, da de blev genforenet, fortæller Kristian Dahl, der ikke er klar over, hvorfor bilen ikke kunne åbnes.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.