Et lille skridt tættere på ny cykel- og gangbro over Limfjorden
Aalborg Kommune har længe haft en vision om at etablere en 650 meter lang cykel- og gangbro mellem Musikkens Hus i Aalborg og Stigsborg i Nørresundby. Den skal binde de to byer tættere sammen, som det er sket med cykel- og gangstien på Kulturbroen.
Partierne bag kommunens budget for det kommende år holder fast i visionen om "Broen", og nu skal en række forhold i projektet undersøges nærmere. Det fremgår af en pressemeddelelse fra kommunen torsdag morgen. Rådgivningsfirmaet Cowi har vundet udbuddet på at gennemføre en "second opinion" på den tidligere skitseret broløsning.
- Der gennemføres en supplerende vurdering af, om den valgte broløsning er den rette at arbejde videre med. I forlængelse heraf belyses relevante alternativer. I en tid præget af global usikkerhed og stigende priser foretages desuden en yderligere kontrol af anlægsoverslaget for Broen. Dette skal sikre, at politikerne får det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om stibroen, siger forvaltningsgrenchef i By og Land, Mette Skamris Holm.
Ambitionen er at have et solidt beslutningsgrundlag for cykel- og gangbroprojektet klar medio 2026. Det seneste overslag over anlægsudgifterne lyder på knap 550 millioner kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.