Uheld i Skagen var måske ikke på grund af glat føre men spritkørsel


Opdateret kl. 16:43

Opdateret med nyt fra politiet:

Kort før klokken 15.30 skete der et færdselsuheld i Skagen. Det var på Bøjlevejen, ikke så langt fra rundkørslen, hvor Bøjlevejen møder Fyrvej.

Ved 16.30-tiden kunne vagtchef Morten Axelsen fra Nordjyllands Politi oplyse, at der var tale om et solouheld, hvor en personbil kørte i grøften.

- Vedkommende sad teknisk fastklemt men var ikke kommet noget til, fortæller Morten Axelsen.

Det er i øvrigt muligt, at det ikke - mod forventning på en dag som dag - var glat føre, som var årsag til uheldet:

- Føreren er i hvert fald taget med til blodprøve, fortæller vagtchefen. Altså en blodprøve, der skal vise, om vedkommende var påvirket af alkohol ud over det tilladte.

Nordjyllands Beredskab var også rykket ud til uheldsstedet for at hjælpe føreren ud af bilen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden