Familie vækket af gasalarm - måtte flygte ud af huset


Opdateret kl. 07:26

Onsdag morgen blev en familie på tre vækket af en gasalarm på Saltumsvej ved Brønderslev.

Familien har et gasfyr, der kører på naturgas, og derfor har de gasalarmer installeret.

En bip-lyd, som fra en brandalarm, vækkede dem, og da familien stod op, kunne de tydeligt lugte gas i huset.

- Familien gjorde derefter helt rigtig. De forlader bygningen og ringer efter brandvæsenet, siger Dennis Hovn, indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab. 

Meldingen kom klokken 6.17, og kort efter ankom beredskabet. 

De lukkede for gassen og luftede bygningen ud. Derefter målte de efter brandfarlige gasser, men fandt ikke noget. 

Lige nu er et gasselskab på vej ud til huset for at lave en nærmere kontrol.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden