Fanget i mørket: Jæger fortabt i lumsk moseområde


Opdateret kl. 08:28

Politi, beredskab og et terrængående køretøj måtte sent mandag aften i aktion i et lumsk moseområde i Thy.

Omkring klokken 23 ringede en fortabt jæger 112, da han ifølge indsatsleder Kristoffer Holm var fanget i et område en-to kilometer øst for Østerildtårnet.

- Det var ikke sådan, at han sad fast, men han befandt sig i et moseområde og havde svært ved at finde væk fra området igen, siger indsatslederen.

Derfor ringede jægeren 112 - og ifølge Kristoffer Holm brugte Midt- og Vestjyllands Politi gps-oplysningerne til at spore sig ind på, hvor manden var.

Nordjyllands Beredskab assisterede med en terrængående ATV, da to betjente havde fundet jægeren.

- Han var godt klædt på, så han var ikke afkølet - men han var vist lidt træt, fortæller indsatslederen.   

Aktionen fandt sted sent mandag aften  1-2 km øst for Østerildtårnet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden