Fejl betyder færre tog mellem Langå, Aalborg og Aalborg Lufthavn tirsdag morgen


Opdateret kl. 10:26

Opdatering 10.25: DSB oplyser på det sociale medie X, at toget imellem Hobro og Aalborg igen kører som normalt.

Der kører tirsdag morgen færre tog på strækningerne mellem Langå og Aalborg, og Aalborg og Aalborg Lufthavn.

Det skriver DSB på deres hjemmeside tirsdag morgen.

Det betyder, at der kører planlagte togbusser mellem Aarhus H og Langå-Randers og tog mellem Langå og Hobro.

Derudover er der sat togbusser ind mellem Hobro og Aalborg, der kørte fra klokken 7.30. 

Skal man til og fra Aalborg Lufthavn, henviser DSB til lokal trafik.

Der er sket en fejl på et sporskifte ved Skørping efter sporarbejde i nat, og det er altså det, som forhindrer togtrafikken. DSB regner med normal togdrift igen mellem klokken 9 og 10 tirsdag formiddag og anbefaler, at man tjekker Rejseplanen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden