Fire dyster nu om stort million-projekt i Aalborgs bymidte
Opdateret kl. 19:58
Kun yder-murene kommer til at stå tilbage, når et 60 millioner stort projekt i Aalborgs bymidte skal gennemføres - og fire skal dyste om opgaven.
Aalborg Historiske Museum skal om godt et års tid i gang med en gennemgribende renovering af museet, og dørene åbner til det nye museum åbner først igen i 2029.
Hvad gæsterne kommer til at møde, afhænger i høj grad af, hvilket arkitekt-team, der vinder opgaven.
Følgende fire skal dyste: C.F Møller Architects, CUBO Arkitekter, Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Reiulf Ramstad Arkitekter, oplyser Nordjyske Museer i en pressemeddelelse.
- I udvalget, der kårer vinder-projektet, sidder: Aalborg Historiske Museum sidder bestyrelsesformand Per Lyngby, Nordjyske Museer; kulturchef Morten Koppelhus, Aalborg Kommune, teamleder Louise Thorup Frederiksen, AAK Bygninger, museumsinspektør Ulla Varnke Sand Egeskov og museumsdirektør Lars Christian Nørbach.
- Det gamle museum lukker ved udgangen af 2026, og det nye åbner efter planen i løbet 2029, som er 150-året for opførelsen af museumsbygningen i Algade.
- Hele projektet Aalborg som historisk destination er støttet af Aalborg Kommune (30 mio. kr.), Augustinus Fonden (10 mio. kr.), Aage og Johanne Louis-Hansens Fond (8 mio. kr.), Det Obelske Familiefond (5 mio. kr.), Spar Nord Fonden (1 mio. kr.), Knud Højgaards Fond (750.000 kr.), Fonden til bevarelse af Gamle Aalborg-huse (685.592 kr.), AN-TV Fonden (500.000 kr.) og Gudrun og Palle Mørchs Mindefond (100.000 kr.). Dertil lægger Nordjyske Museer selv fem mio. kr. på bordet. Det samlede budget udgør ca. 60 mio. kr.
De fire teams har nu fem måneder til at komme med deres bud på, hvordan det nye museum skal se ud, og hvordan Aalborgs mere end 1000-årige historie skal præsenteres.
Vinderbuddet afsløres til foråret, hvorefter det egentlige arbejde med at bygge det nye museum begynder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.