Fire skure brændt af i boligforening i Hjørring
Beboerne i fire af de lejligheder, BoVendia råder over på Albert Ginges Vej, må midlertidigt se sig om efter nye steder at stille cyklen eller grillen, efter at der torsdag eftermiddag kl. 17.45 blev meldt om brand i et træskur nær lejlighederne.
Branden bredte sig hurtigt, så alle fire skure stod i lys lue, og de er nu alle udbrændt, oplyser indsatsleder Dennis Hovn fra Nordjyllands Beredskab.
Det lykkedes at forhindre ilden i at sprede sig til nogle carporte få meter fra de brændende skure. Dog er en plastiktagrende på en af carportene smeltet. Der har på intet tidspunkt været for spredning til beboelse, og ingen mennesker har derfor været i fare, fortæller indsatslederen.
Det er uklart, hvad der har udløst branden, og Nordjyllands Politi overvejer derfor af samme årsag, om der skal tilkaldes brandteknikere for at fastslå brandårsagen.
Ifølge Dennis Hovn er branden så meget under kontrol, at brandfolkene har forladt stedet senest kl. 19.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.