Fiskekutter fra Hanstholm kåret til Årets Læreplads
Fiskekutteren HM126 Lilleholm fra Hanstholm er blevet kåret til Årets Læreplads 2025.
Udnævnelsen gives for kutterens stærke læringsmiljø, hvor unge bliver mødt med tillid, opbakning og mulighed for at lære håndværket fra bunden.
Med titlen følger en check på 8.000 kroner, som blev overrakt af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, oplyser Danmarks Fiskeriforening i en pressemeddelelse.
Ejerne Nicklas Andersen og Lasse Tønnesen lægger vægt på, at lærlinge hurtigt får lov til at prøve tingene selv - men altid med støtte fra erfarne folk ombord.
Ifølge dem er et godt arbejdsmiljø afgørende både for de unge og for fiskeriets fremtid.
Det var deres lærling, Tobias Falsig, der indstillede kutteren til prisen. Han fremhæver den gode stemning og det stærke fællesskab som årsager til, at Lilleholm fortjente hæderen.
De skal nu i fællesskab finde ud af, hvordan den kontante del af hæderen skal bruges - og de understreger, at det bliver noget hyggeligt, for på HM126 Lilleholm går man aldrig ned på hyggen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.