Flere betjente i Hanstholm på grund af selvmordstruet person
Midt- og Vestjyllands Politi har valgt at offentliggøre årsagen til, at flere betjente søndag ved 17-tiden rykkede til Hanstholm.
Det sker af hensyn til offentligheden, da opbuddet af ikke bare betjente men også ambulance og lægehelikopter har vakt opsigt.
Vagtchef Anders Bøje Hansen fortæller til Nordjyske, at politiet var blevet tilkaldt, da en person truede med at begå selvmord ved at skyde sig selv. På et tidspunkt beordrede personen andre folk i huset til at gå ud. Her rykkede politiet ind, men det lykkedes personen at gøre skade på sig selv. Vedkommende blev fløjet til Skejby Sygehus i kritisk men stabil tilstand.
Hvis du eller en pårørende har tanker om selvmord, kan du kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 021 eller via livslinien.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.