Nyheder

Flere civile kvæstet efter fejlslagen militærøvelse

Et kampfly har ved en fejl smidt otte bomber det forkerte sted under en militærøvelse i byen Pocheon i Sydkorea.

Det oplyser Sydkoreas luftvåben natten til torsdag dansk tid.

Det lokale brandvæsen oplyser til Reuters, at mindst otte mennesker er kommet til skade i hændelsen.

Ifølge brandvæsnet er fire af dem kommet alvorligt til skade. Der er samtidig to huse og en kirke, der er blevet beskadiget.

Tidligere blev det rapporteret, at der var tale om en granat, der var faldet, men luftvåbnet siger, at det var otte bomber af typen MK-82.

De landede uden for det tiltænkte område, hvilket resulterede i, at civile kom til skade, lyder det videre fra luftvåbnet, som "dybt beklager hændelsen".

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden