Flere hundrede kilo ulovligt fyrværkeri fundet på privatadresse i Storvorde

Der er tale om flere hundrede kilo ulovligt fyrværkeri.
Der er tale om flere hundrede kilo ulovligt fyrværkeri. Foto: Jan Herkert Pedersen

Opdateret kl. 22:26

Flere hundrede kilo ulovligt fyrværkeri er søndag blevet fundet i et hus på en privatadresse i Storvorde.

I den forbindelse er en 35-årig mand blevet anholdt og sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Der er ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi, Martin Møller, tale om fabriksfremstillet fyrværkeri, der formentligt er importeret fra udlandet med salg for øje.

- Det er rigtig store mængder. Vi er slet ikke færdige med at tælle det op. Det kommer formentlig til at tage hele natten, siger vagtchefen.

Huset, hvor fyrværkeriet blev fundet, er blevet brugt til opbevaring, og der er ifølge vagtchefen ingen omkringliggende huse. 

Den 35-årige bliver ikke fremstillet i et grundlovsforhør.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden