Flere indbrud i Nordjylland - næsten tredobling i Rebild Kommune


Opdateret kl. 16:53

Der bliver begået flere indbrud i Nordjylland end sidste år.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som "Bo trygt" har samlet i en pressemeddelelse.

I årets tredje kvartal er antallet steget med omkring 10 procent i Nordjylland sammenlignet med samme periode sidste år, fra 222 til 245 indbrud i regionen.

Især Rebild Kommune skiller sig ud. Her er antallet steget fra 12 til 33 indbrud, næsten en tredobling på ét år.

Og flere andre kommuner oplever også en stigning: Hjørring (fra 21 til 30), Brønderslev (fra 10 til 14), Vesthimmerland (fra 18 til 24), Morsø (fra 5 til 7) og Aalborg (fra 74 til 76).

Til gengæld falder tallene i Frederikshavn Kommune (fra 16 til 9) og Thisted Kommune (fra 25 til 13).

Bo trygt opfordrer nu til at tænke i lys, låse og nabohjælp i den mørke tid.

Bo trygt anbefaler lamper med bevægelsessensor, da der er større chancer for, at andre vil opdage en tyv, når lyset pludselig tændes. Foto: Bo trygt

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden