Flere kørte med sprit i blodet: 17-årig faldt for ny promillegrænse
En 17-årig, der blev fældet af en ny promillegrænse, og en fuld knallertkører, der prøvede at stikke af fra politiet.
Det er blot nogle af de sager, politikommissær Ann-Britt Miller fra Lokalpolitiet i Himmerland kan fortælle om fra en lidt for travl weekend.
En af flere formodede spritbilister - det afgøres i sidste ende af en blodprøve - var en kun 17 år gammel dreng. Han blev standset på Hobrovej i Hadsund fredag eftermiddag af en politipatrulje, fordi betjentene synes, at han kørte lidt slingrende. Den 17-årige måtte gerne føre bil på det tidspunkt af dagen efter en ny regel. Her må 17-årige køre alene mellem klokken 5 og 20. Men en anden ny regel gav ham problemer. Nye bilister må nemlig ikke have en promille over 0,2, og en alkometertest på stedet viste, at hans promille var højere end det. Derfor er han nu sigtet for spritkørsel.
Det samme er en anden 17-årig dreng. Han kørte knallert på Skovbrynet i Hobro natten til søndag, og det foregik også på slingrende vis, lyder det fra Ann-Britt Miller. Derfor ville en politipatrulje standse ham, men det var den 17-årige ikke indstillet på.
- Det blev til en kort eftersættelse, men det lykkedes at få ham standset, fortæller Ann-Britt Miller.
Knallertkøreren blev sigtet for at køre knallert i spirituspåvirket tilstand, og så var bagerste nummerplade dækket til med et par underbukser. Det er ikke tilladt at gøre med hverken underbukser eller andet. Endelig kunne knallerten køre noget hurtigere end det tilladte, så den blev bragt ind til tekniske undersøgelser.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.