Flere ting var galt, da politiet standsede 17-årig

Det gav lidt ekstra papirarbejde for en patrulje fra Nordjyllands Politi, da den standsede en bil i Haverslev sent torsdag.

Det var klokken 23.34, og det var et skidt tidspunkt at være ude at køre på for den kun 17 år gamle dreng bag rattet. Han havde skam kørekort - selvom han havde glemt det - men efter klokken 20 skal 17-årige bilister havde en ledsager med gyldigt kørekort på passagersædet. Og det havde denne 17-årige ikke.

Samtidigt skønnede betjentene, at han var påvirket af både alkohol og narkotika, og han blev derfor taget med til en blodprøve. For nye bilister gælder en skærpet promillegrænse på 0,2 - og samme nultolerance over for narkokørsel som for alle andre bilister. Politikommissær Jørn Kresten Nielsen fra Lokalpolitiet i Himmerland kan ikke ud fra døgnrapporten se, hvad den 17-årige blæste alkometret op på. Men han blev skønnet til at være "kraftigt" påvirket. Det er resultatet af blodprøven, som afgør, om sigtelsen for sprit- og narkokørsel skal opretholdes.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden