Flertal sagde ja til eldreven Læsø-færge - men på én betingelse
Opdateret 28. juli 2025 kl. 16:14
Læsø Kommune er nu kommet et skridt videre i processen med at få en ny færge til at sejle mellem Læsø og Frederikshavn.
Ruten har været i udbud, og Molslinjen er kommet med et tilbud på at drive den med en eldrevet færge, som også er større end de nuværende færger, som Læsø Kommune selv driver.
Et flertal i byrådet på seks ud af de i alt ni medlemmer sagde mandag aften ja til det på betingelse af, at den fornødne finansiering frembringes eksternt til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen.
Men først var der en lang debat, hvor nogle byrådsmedlemmer kom med betænkeligheder i forhold til økonomien.
Tobias Birch Johansen (V) pegede på, at Læsø Kommune ikke selv har råd til at indgå kontrakten med Molslinjen, og at der skal noget ekstern finansiering til.
- Nogen skal hjælpe os, og jeg er overbevist om, at det kommer til at ske. Og vi skal videre, sagde han.
Tobias Birch Johansen fortalte efter mødet, at man er i dialog med Transportministeriet og Indenrigsministeriet omkring færgesagen.
- Nu aflægger vi rapport, og så tager vi dialogen derfra. Vi håber, vi kan finde nogle fælles løsninger på det her, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.