Flise gennem rude: Hørte eller så du noget?
Lokalpolitiet i Himmerland hører meget gerne fra folk, der måtte have oplysninger om et indbrud søndag aften.
- En rude blev knust med en flise, så det har givet noget larm, og vi kunne godt tænke os at høre fra nogen, der måtte have hørt det, siger politikommissær Lars Rosenvinge.
Det kunne også være vidner, der måtte have set en eller flere gerningsmænd gå rundt med fem 7'er-stole. Det var nemlig udbyttet fra indbruddet, som fandt sted søndag klokken 23.23. Det gik ud over en dyrlægeklinik på Industrivej 4 i Aars.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.