Førersæde rev sig løs i crashtest: Kan ikke anbefale køb
Trods fire stjerner så er FDM ikke imponeret over resultatet af en crashtest af den kinesiske bil MG 3 - tværtimod.
- Overordnet klarer bilen sig til fire stjerner, men dykker man ned i resultatet, er der grund til bekymring. Det gælder ikke mindst i kollisionstesten, hvor førersædet rev sig løs med det resultat, at testdukken blev udsat for en voldsom belastning, som langt oversteg Euro NCAP’s tolerance. Testdukkens hoved ramte også rattet som følge af for lidt luft i rattets airbag. Også ved dukken på det forreste passagersæde blev der målt en forhøjet belastning af lår og bryst, skriver FDM i en pressemeddelelse - og slår fast, at man ikke kan anbefale køb af bilen, før konstruktionen er ændret.
Hvilkenbil.dk skriver, at MG nu har lovet, at fabrikken vil ændre førersædets låsemekanisme i produktionen fra august - og førerairbaggen fra oktober.
Der skulle dog ikke være planer om at udskifte hverken låsemekanisme eller airbag på biler, der allerede er leveret.
Siden nytår er der kun solgt 43 MG 3 i Danmark.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.