Fornyelse af perron må vente: Fortidsminder dukket op
Opdateret 28. juli 2025 kl. 20:14
Banedanmark havde egentlig planlagt at forny togperronen på Kvissel Station, Frederikhavn Kommune, i år.
Men så dukkede der fortidsminder op af den vendsysselske muld. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Banedanmark torsdag.
Arkæologer fra Vendsyssel Historiske Museum har udgravet en stensat grav fra ældre romersk jernalder, cirka 100 år efter Kristus. Det fortæller museumsinspektør Marlena Haue til Ritzau. Derfor vil arkæologerne blive på stedet en rum tid:
- Vi har valgt at justere tidsplanen for at være sikre på, at Vendsyssel Historiske Museum kan gennemføre deres undersøgelser på byggepladsen. Det bliver derfor først i 2026, at vi ombygger perronerne på Kvissel Station, men til gengæld får vi en masse at vide om leveforholdene i Vendsyssel for over 2000 år siden, siger Jette Aagaard, programdirektør i Banedanmark.
Perronerne på Kvissel Station er i dårlig stand, så det skal undersøges, om der skal laves midlertidige foranstaltninger, indtil den store ombygning kan begynde.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.