Forstuvede betjents finger i Frederikshavn: Fængslet i fire uger
Opdateret 10. februar 2026 kl. 07:50
Opdatering: Mandag ved 12.45-tiden oplyser politikommissær Peter Skovbak, at manden er blevet fængslet i fire uger. Afgørelsen er ikke kæret.
Søndag udviklede en episode sig i Frederikshavn i en sådan grad, at en 46-årig sønderjyde mandag fremstilles i grundlovsforhør.
Politikommissær Peter Skovbak oplyser til Nordjyske, at en politipatrulje søndag ved 18.30-tiden ville fjerne den 46-årige - der er beruset - fra den lokale Rema 1000 og sætte ham på toget fra den nærliggende banegård.
- Men det udvikler sig. Manden gør udfald mod en betjent, som får vredet sin tommeltot bagud - og fingeren forstuves. Samtidig kommer han med forskellige trusler, siger Peter Skovbak.
Manden er tidligere dømt for at overtræde paragraf 119, der handler om vold eller trusler mod personer i offentlig tjeneste - og det er derfor, man vil forsøge at få ham fængslet.
Grundlovsforhøret begynder klokken 12 ved Retten i Hjørring.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.