Droner ved lufthavne kunne være skudt ned
Det havde været muligt at skyde dronerne ned. Men man besluttede ikke at gøre det.
Sådan lyder det fra forsvarschef Michael Hyldgaard på et pressemøde, efter der har været droneaktivitet ved blandt andet Aalborg Lufthavn.
Forsvarschefen forklarer videre, at det skyldes et "hensyn til proportionalitet", at man ikke nedskød dronerne.
- Vi kan ikke bare rende rundt og skyde op i luften. Det kommer ned igen. Det hjælper ikke noget at skyde en drone ned, med den mængde vi ser her, siger forsvarschefen og uddyber, at det også var af hensyn til borgernes sikkerhed, man ikke gjorde det.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen blev på pressemødet også spurgt til, om dronerne ikke skulle være skudt ned, og hvad der skal til, før man gør det.
- Det er ikke landets forsvarsminister, der tager stilling til, hvornår vi neutraliserer droner.
Luftrummet over Aalborg Lufthavn var lukket nogle timer, politi og myndigheder er i gang med en intens efterforskning.
Du kan få flere detaljer fra dagens pressemøde i livebloggen her.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.