Fotoudstilling sætter fokus på barndom med vold
Opdateret kl. 08:54
Med fotoudstillingen ’Ser I mig nu?’ vil Børns Vilkår i samarbejde med dokumentarfotograferne Andreas Haubjerg og Louise Herrche Serup skabe opmærksomhed om de mulige konsekvenser ved, at børn og unge vokser op i hjem med vold. Det sker gennem 22 portrætfortællinger i billeder og lyd af voksne, der alle har haft en barndom præget af vold.
Fotoudstillingen åbner på C.W. Obels Plads i Aalborg i dag, lørdag, klokken 14. Udstillingen er blevet til med støtte fra Offerfonden.
- 22 modige voksne står frem og viser, at vold er vold, og at det kan have massive konsekvenser langt ind i voksenlivet. Om man er 21 år eller lige er fyldt 70 har ingen betydning, og det understreger, hvor vigtigt det er, at vi som samfund opdager og reagerer, når vi mistænker vold mod børn. For selvom vold er både skadeligt og strafbart, er mange børn stadig udsat for vold af deres nærmeste voksne, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.