Frederikshavn Havn tjener langt bedre end ventet
Det går markant bedre end forventet for Frederikshavn Havn. Ifølge afgående borgmester Karsten Thomsen (S) er havnens gæld reduceret med 150 mio. kr., siden Frederikshavn Kommune overtog driften i maj sidste år, og udviklingen betyder, at havnen på få år kan blive økonomisk selvbærende.
Det skriver TV2 Nord.
Kommunen overtog havnen med en gæld på 1,7 mia. kr., men ved udgangen af 2025 ventes restgælden at være nede på 1,556 mia. kr. Forbedrede lejeaftaler har løftet havnens indtægter fra 76 mio. kr. i 2023 til 102 mio. kr. i år, samtidig med at der er tilført ekstra 25 mio. kr.
En langsigtet aftale fra september i år med rederiet Stena Line betyder, at indtægterne næste år ventes at stige til omkring 122 mio. kr. Samtidig er der yderligere indtægter i vente, når staten etablerer nyt flådeværft på havnen.
Med stigende indtjening og faldende gæld vurderer borgmesteren, at havnen år an være ude af kommunekassen allerede i 2027.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.