Frederikshavn klar med trumfkort til flådeplan
Opdateret 25. juli 2025 kl. 13:43
Frederikshavn melder sig for alvor ind i kampen om at bygge Danmarks næste flådefartøjer.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Folketingets forsvarsordførere besøgte mandag Orskov Yard – og besigtigede et nyt, stort havneareal på 135.000 m², som kommunen har reserveret til værftsformål. En lokalplan for området ventes godkendt sidst i august, og dermed er Frederikshavn klar til byggeriet, der skønnes at tage 2 - 3 år og kræve investeringer på mellem 1 og 2 mia. kr.
Nordjylland har hele kæden: Et topmoderne værft, flådestation, stærke underleverandører og maritime uddannelser. Ifølge Per Bach Laursen, borgmester i Vesthimmerlands Kommune og formand for Business Region North Denmark, står regionen klar med både arbejdskraft og faciliteter - uanset hvordan statens milliardplan ender.
- Vi har hele viften af værditilbud i forbindelse med en udbygning af den danske flåde, og vi kan udnytte den tætte relation, som allerede eksisterer med Flådestation Frederikshavn. Vi er klar, forsikrer Per Bach Laursen i en pressemeddelelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.