Frederikshavner spiller for dronningen i aften
Han er fra Frederikshavn, men komponist Mathias Madsen Munch har brugt en årrække i Sydamerikas regnskove for at kreere sit musikalske værk BIOFONIA.
I aften er både han og værket så en del af den danske ambassades officielle middag i forbindelse med COP30-mødet i Brasilien - en middag der blandt andet tæller H.M. Dronning Mary.
I arbejdet med BIOFONIA har Mathias Madsen Munch talt med oprindelige folk fra Peru og Brasilien, som han har lavet værket i samarbejde med.
Værket opføres af mere end 50 kunstnere fra Amazonas og er det eneste musikalske indslag under middagen.
Nordjyden selv glæder sig over at være blevet en del af COP30:
"Taknemmelighed over alle, der har troet på projektet og over at stå her nu, hvor det ikke længere kun er noder på papir – nu udfolder vi lyden af regnskoven på COP30," skriver han på Instagram.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.