Frida Høgaard vender hjem til EH Aalborg
Opdateret kl. 18:20
Ligaens mest effektive højre back, Frida Høgaard Nielsen, vender til sommer hjem til EH Aalborg efter tre sæsoner i Ringkøbing Håndbold.
Det skriver klubben i en pressemeddelelse.
I indeværende sæson har den venstrehåndede bagspiller den højeste MEP af alle højrebacks i ligaen.
- Læg dertil at hun ligeledes er at finde i top 10 på både topscorer- og assistlisten - så har man en ganske klar forståelse for, hvorfor flere klubber har vist interesse for Frida frem mod næste sæson, siger sportslig ansvarlig i EH Aalborg, Andreas Larsen.
Frida Høgaard er også selv begejstret for at komme tilbage til det nordjyske.
- Jeg ser frem til at gense de velkendte ansigter, lære de nye at kende og kæmpe side om side for at indfri klubbens ambitioner i kendte rammer, fortæller hun.
EH Aalborg kunne i går offentliggøre, at man henter Helena Sall med øjeblikkelig virkning fra Ejstrup/Hærvejen i 1.division.
Tidligere på dagen har vi også skrevet, at cheftræner Morten Holmen stopper i klubben til sommer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.