Frivilligbus skulle aflaste Gjøls børnefamilier - nu kæmper den for flere passagerer

Mere frihed til børnefamilier var et af målene med den frivilligbus, der siden august har eksisteret på Gjøl.

Bussen med navnet "Ålen" skulle blandt andet hjælpe med at aflaste forældre, når børnene skal til fritidsaktiviteter i Aabybro og Biersted, mens den kollektive trafik holder pause efter skoletid og i weekender.

Selvom ambitionerne og drømmene for bussen, der bliver kørt af frivillige chauffører, var høje, er status godt et halvt år efter bussens debut, at der er for få, der bruger den.

Det mener i hvert fald Lisbet Emmery, der er en af initiativtagerne, som DR har talt med.

Ifølge mediet har der ugentligt været 20 betalende rejsende ombord på bussen, der hver uge kører 20 planlagte ture.

Frivilligbussens initiativtagere vil nu derfor forsøge at udbrede kendskabet til bussen endnu mere, så der forhåbentligt bliver færre ledige sæder på sigt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden