Funky forkyndelse skaber splid i Tversted: Vil have en ny biskop
Opdateret 25. juli 2025 kl. 14:18
Mange er bekendt med, at man kan løse sognebånd, hvis man vil tilhøre en anden menighed, end der hvor man bor.
Mindre kendt er det måske, at man som menighed kan løse stiftsbånd, hvis man gerne vil have en ny biskop.
Det er ikke desto mindre tilfældet i sognene Tversted og Uggerby, skriver TV2Nord.
Her forsøger man at lokke folk i kirke med arrangementer som "funky forkyndelse" og disko-gudstjenester - men Aalborg-biskop Thomas Reinholdt Rasmussen synes, at der bliver tænkt så meget ud af boksen, at der skal søges tilladelse, når der holdes sær-gudstjenester med henvisning til paragraf 38 i menighedsrådsloven.
Den melding har ifølge TV2Nord gjort det lokale menighedsråd så utilfreds, at nu sognebørnene skal stemme om, om de vil udskifte biskoppen i Aalborg Stift med en anden af landets biskopper.
- Vi føler ikke, at vi kan drive den kirke, vi gerne vil - og som kirkegængerne gerne vil have. Vi har flere og flere, der bruger kirken, fordi vi laver spændende ting, siger formanden for menighedsrådet i Tversted, Dagmar Fellmann, til den regionale tv-station.
Afstemningen skal resultere i et flertal på 75 procent blandt sognebørnene, hvis menighedsrådets ønske skal blive opfyldt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.