Garage udbrændt på villavej
En villaejer på Engen i Vestervig måtte torsdag eftermiddag se flammer fortære hans ca. 40 kvadratmeter store murede garage med fladt trapeztag.
- Murene og taget står, men ellers er den fuldstændig udbrændt, oplyser indsatsleder Henrik Gade Jespersen fra Nordjyllands Beredskab.
Der blev slået alarm kl. 14.11, og brandfolk fra Hurup var hurtigt fremme. Garagen er fritliggende på grunden, men ilden var så voldsom, at der kort var frygt for, at ilden ville sprede sig til en nabogarage få meter derfra. Det fik brandfolkene imidlertid forhindret.
Det er i første omgang uklart, hvad der udløste branden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.