Glæde på restaurant Essens Gaarden: - Nu genåbner vi
Det har mildt sagt været udfordrende for restauratør og indehaver Tonny Kristensen at få restaurant og eventstedet Essens Gaarden ved landsbyen Understed - nordvest for Sæby - op at køre.
En strid med Frederikshavn Kommune om lokalplanen - der førte til påbud og lukning - er dog blevet løst. Det skriver Essens Gaarden i en pressemeddelelse onsdag:
- Essens Gaarden kan endelig slå dørene op igen, og glæden er stor her på gården. Frederikshavn Kommune har udstedt ibrugtagningstilladelsen, og roen har sænket sig over vores lille hjørne af Understed Bakker. Restauranten åbner allerede fredag den 5. december og vi glæder os til at byde både kendte og nye gæster velkommen, siger Tonny Kristensen i pressemeddelelsen.
Han fortsætter:
- Det har været en lang omgang. Vi har hele vejen igennem troet på projektet og på, at Essens Gaarden kan være et sted, der gør en forskel. Nu kan vi igen fortsætte arbejdet med at skabe et samlingspunkt for gode råvarer, lokale fællesskaber og formidlingen af livet i en stor økologisk køkkenhave.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.