Glat morgen flere steder i Nordjylland
Godmorgen og velkommen til livebloggen på en 2. juledag, hvor temperaturerne er kravlet ned ad skalaen.
Jeg hedder Mette, og jeg holder dig opdateret dagen igennem, uanset om du sidder ved det store kolde julebord i familiens skød, eller om du slår mave på sofaen oven på julens kaloriemæssige udskejelser.
Skal du ud at køre den 2. juledagsmorgen, så fortæller Vejdirektoratet, at der er pletvis isglatte veje flere steder i Nordjylland. Det gælder i Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune, Jammerbugt Kommune og i Mariagerfjord Kommune. I alle fire kommuner har saltsprederen været i sving i nattetimerne.
Jeg kan fortælle, at termometeret i min bil viste en grads varme, da jeg kørte hjemmefra her til morgen.
Det bliver lidt varmere i løbet af dagen. DMI melder om skyet, diset og stedvis tåget vejr i Nordjylland denne fredag. Temperaturer mellem to og syv grader og en svag til let vind.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.