GPS førte politiet direkte til døren hos cykeltyv
Det kan betale sig at have en GPS på cyklen. Det lærte en ung aalborgenser, da han natten til mandag klokken 4 opdagede, at hans elcykel var stjålet fra Stjernepladsen i Aalborg.
Det oplyser Nordjyllands Politi i døgnrapporten.
På GPS'en kunne han hurtigt se, at cyklen befandt sig ved et rækkehus i Aalborg, og det meldte han til politiet.
En beredskabspatrulje blev sendt til adressen. Betjentene måtte tale med flere beboere, før de fik kontakt til gerningsmanden, der erkendte at have taget cyklen.
Hans forklaring var enkel: Elcyklen stod ulåst – og han havde langt hjem.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.